Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Edyta Urbanska og Peter Meldgaard.

Lungeonkologer: Historisk lang overlevelse varsler ny standard for EGFRm metastatisk NSCLC

WCLC: Ved at tillægge kemoterapi til Tagrisso (osimertinib) i første linje opnår patienter med EGFRm avanceret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) og hjernemetastaser en median overlevelse på næsten fire år. Det er historiske resultater, og behandlingen bliver formentlig ny standard, vurderer lungeonkologer.        

“Vi er glade for at se, at behandlingen har så stor en effekt,” siger lungeonkolog Edyta Urbanska om præsentationen af det længe ventede FLAURA2-studie.    

Hun er master i personlig medicin ved Rigshospitalets kræftafdeling og deltog, da studiet blev fremlagt under Presidential Symposium ved dette års verdenskongres for lungekræft WCLC 2025 (abstract #PL02.04).      

“Der har ikke tidligere været rapporteret så lang samlet overlevelse (OS) for patienter med metastatisk NSCLC med EGFR-mutationer,” siger hun.    

Studiets resultater viser, at median OS med osimertinib plus kemoterapi var 47,5 måneder, mens median OS med osimertinib monoterapi var 37,6 måneder.

I studiet identificeres hvilken gruppe der sandsynligvis har mest gavn af kombinationsbehandlingen. Det kan få betydning for patienter i Danmark:    

“Kombinationen af kemoterapi og osimertinib giver en reel gevinst i overlevelsen hos patienter med hjernemetastaser – en ellers dårlig prognosegruppe,” lyder det fra Edyta Urbanska.    

Det er en vigtig og ny opdagelse, tilføjer hun:    

“Der har ikke været et lignende studie, der giver en så positiv impact på behandlingen, og som formentlig ændrer vores kliniske praksis.”    

Ny standardbehandling  

Osimertinib plus kemoterapi reducerede risikoen for død med 23 procent sammenlignet med osimertinib monoterapi, baseret på en hazard ratio på 0,77 (95 % CI: 0,61-0,96). 

Ud af de 279 patienter, der blev behandlet med osimertinib plus kemoterapi var cirka 63,1 procent i live efter tre år, mens 49,1 procent af patienterne var i live efter fire år. For patienter i monoterapi er tallene henholdsvis 50,9 procent og 40,8 procent.    

På baggrund af de resultater vurderer Edyta Urbanska, at kombinationsbehandlingen kan blive et godt tilbud til EGFRm NSCLC-patienter med hjernemetastaser.    

“Vi kan forvente, at især patienter med hjernemetastaser ved diagnosetidspunkt, som repræsenterer cirka 30 procent af hele gruppen af NSCLC patienter med EGFR-mutation, kan få et godt og reelt behandlingstilbud,” siger Edyta Urbanska.  

Ser man på overlevelseskurven, krydser den imidlertid over i begyndelsen, hvilket antyder, at der er subgrupper, som ikke har gavn af at få kemoterapi som tillæg.    

De grupper fremgik imidlertid ikke af de præsenterede data.    

Alligevel kan studiet være med til at forbedre TKI-behandlingen ved at pege mod, at der er subgrupper af patienter, som har særlig effekt, mens andre ikke har, forklarer Peter Meldgaard, der er overlæge ved Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.    

“Når man giver patienter osimertinib, er der nogen, som responderer i årevis, og andre, der ikke responderer i særlig lang tid. FLAURA2 er et skridt på vej til at finde ud af, hvem der har en dårligere prognose end dem med langtidsbehandlingsrespons,” siger han.    

Afventer Medicinrådet

Osimertinib er godkendt i kombination med kemoterapi i EU til førstelinjebehandling af patienter med lokalt fremskreden eller metastatisk EGFRm NSCLC og er allerede standard førstelinjebehandling i Danmark til disse patienter.     Derfor mener han, at onkologer egentlig kunne gå i gang med kombinationsbehandlingen med det samme, men at Medicinrådet skal godkende en ny justering af den behandling, man bruger nu.    “Kemoterapi er standard i Danmark, og det samme er osimertinib, så det er bare at vurdere den enkelte patient ud fra, hvad man bedst ved,” siger Peter Meldgaard.    

Selvom studiets resultater er positive, skal man afvente Medicinrådets vurdering, før behandlingen kan implementeres bredt, istemmer Edyta Urbanska.    

Hun håber imidlertid, at det sker snart:      

“Vi ved ikke, om Medicinrådet godkender om ét eller to år - og hvad så med de patienter, der har brug for hjælp nu?”    

Nordisk studie på vej  

Som en opdatering af FLAURA2-studiet er Peter Meldgaard selv i gang med at søsætte et nordisk studie. Her vil man behandle højrisikopatienter i Danmark, Norge og Sverige med kombinationen af osimertinib plus kemoterapi for så at indsamle blodprøver og følge dem translationelt under behandlingen.    

På lungekræftkongressen WCLC 2025 deltog han i et interessemøde om projektet, der skal sættes i gang i Aarhus og derefter resten af Skandinavien.      

Planen er at analysere 75 patienter for at kunne karakterisere de dårlige prognosegrupper yderligere.    

“Formålet er at finde nogle yderligere biomarkører, som man kan fange dem på i plasma,  enten på diagnosetidspunkt, som responsblodprøver eller progressionsblodprøver,” siger Peter Meldgaard. Derved kan man undgå overbehandling, forklarer han.    

“Vi kan med større sikkerhed lade være med at give de patienter, der ikke behøver det, kemoterapi oveni,” siger Peter Meldgaard.    

Det nordiske studie afventer nu godkendelse fra De Videnskabsetiske Komiteer, før projektet officielt kan sættes i gang.    

WCLC

Kultur

DESIGN: Dyr, blomster og andre farverige illustrationer springer ud af væggene i børne- og ungeafdelingen i Steno Diabetes Center Odenses nye bygning. Skiltemaler Johannes Koch og designer Kerstin Bro Egelund har i mange år samarbejdet om at give liv til hvide vægge på sygehuse i regionen - og nu er turen kommet til de unge diabetespatienter.

KULTUR-TEMPERATUR: Demokratisk deroute og unges mistrivsel er blandt temaerne, når Danske Regioners direktør finder tid til at læse en bog. Den afgående topchef har tidligere bestredet centrale poster i statsadministrationen og erklærer sig overrasket over de åbenlyse angreb på retsstaten og de demokratiske institutioner, vi er vidne til i denne tid.

BØGER: Søren Lynge lover en mental revolution med sin såkaldte “fjerdegenerations psykologi”. Men bag de store ord gemmer sig en selvfortælling, markedsføring af en app og vidtrækkende sundhedspåstande uden tilstrækkelig dokumentation. Ambitionen er himmelhøj, men bogen leverer langt mindre, end den lover.

KULTUR: I partnerskabet hArts går store midtjyske institutioner som Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og VIA University College sammen om at øge brugen af kulturelle indsatser i sundhedsvæsenet.

KULTUR-KASSEN: Efteråret kalder på et gensyn med Gilmore Girls, mener mange influencere på sociale medier. Efter at have genset første sæson af serien fra 00’erne må jeg give dem ret.

KULTUR-TEMPERATUR: Rigshospitalets vicedirektør og Medicinrådets næstforperson, Jannick Brennum, finder glæde ved den leg og frihed, der findes inden for jazzmusik, og den bliver ved med at inspirere ham.

KULTUR: I Aarhus Kommune får plejehjemmene besøg af flyvende oplevelsesmedarbejdere. De er ansat til at skabe et varmt, nærværende og kærligt rum, hvor de ældre føler sig set og mødt.

KULTUR-TEMPERATUR: Dressur er en kunstart i sig selv, hvor menneske og hest nærmest smelter sammen i én bevægelse. Det er harmoni på allerhøjeste plan, mener praksissygeplejerske Pia Pinstrup (Kons.), der også er udvalgsformand for den nære sundhed i Region Nordjylland.

PODCAST: Dansk Center for Hjernerystelse står bag en podcast-serie om hjernerystelser, der er et overflødighedshorn af personlige fortællinger og faglig viden. Men nogle gange kommer den lidt for bredt omkring.

KULTUR-KASSEN: Jeg har netop vendt sidste side i Lea Korsgaards lille mesterværk ”Inden året er omme.” På en hæsblæsende sommerfuglejagt i den danske sommer følger vi journalist og Zetlands stifter Lea Korsgaards mission fra gryende ide om at se alle danske sommerfuglearter på et år til den dag, hvor hun har kortlagt, fundet og affotograferet dem alle.