Skip to main content

 

Faste kombineret med kemo får tumorer til at skrumpe

Den rette kaloriefattige diæt kombineret med kemoterapi kan ikke kun beskytte kroppens eget immunsystem, men også få det til at angribe kræftceller.

Det viser en ny undersøgelse, som er offentliggjort i Cancer Cell og blev præsenteret på den internationale konference Healthy Ageing i slutningen af august.

I undersøgelsen har forskerne i musemodeller studeret, hvilken effekt en fire-dages lavkalorie, fastelignende kost har på brystkræfttumorer. Musene blev observeret i seks uger, mens de fik tre cykler af enten kemoterapi og diæt, kun kemoterapi eller kun faste-kost.

Kosten skærer de næringsstoffer væk, som kræftcellerne har brug for, mens immunsystemets vigtigste celler får, hvad de har brug for. Diæten er plantebaseret og indeholder meget lidt protein og sukker. Desuden er den også rig på D-vitamin, zink og fedtsyrer, som T-cellerne, der er immunsystemets vigtigste våben mod kræft, behøver for at fungere.

Forsøgene viste, at faste-kosten i kombination med kemoterapi fik musenes tumorer til i gennemsnit at skrumpe ind til halvdelen af den volumen, som tumorerne i mus, som kun fik kemoterapi, havde.

Forskerne har på celleniveau undersøgt, hvad der fik tumorerne til at skrumpe, og har fundet to forklaringer.

Dels førte fastekosten kombineret med kemo til en 33 procents stigning i niveauerne af hvide blodlegemer og en fordobling af antallet af progenitorceller i knoglemarven.

I sammenligning med en kontrolgruppe fik de mus, der kun fik kemoterapi (doxorubicin), 70 procent flere T-celler, mens de mus, der kun modtog fastekosten, fik 80 procent flere T-celler. De mus, der modtog begge behandlinger, fik 240 procent flere T-celler.

Desuden var forskerholdet i stand til at vise, at et specifikt enzym kaldet HO-1, som normalt er i høje niveauer i kræftceller, blev svækket, når musene fastede.

Indtil videre har forskerholdet undersøgt kombinationen af faste og kemoterapi i bryst- og hudkræft, men de tror, at det er sandsynligt, at princippet også gælder for andre kræftformer:

 

Næste skridt for forskerne er mere langsigtede undersøgelser for at påvise, at deres strategier kan være effektive i mennesker. Sikkerheden ved fastekosten er allerede testet i kræftpatienter, og forskerne arbejder nu sammen med flere hospitaler for at kunne teste, hvordan kosten hjælper kræftpatienter med at reagere på behandlingen.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Ny professor i hospitalsfarmaci, Lene Juel Kjeldsen, har tidligere sunget i rytmisk kor og ser stadig musikken som en vej til fællesskab og løftet stemning. ”I personalestuen synger vi ofte årstidsrelaterede sange, men også popnumre, som er nemme at synge med på, og som de fleste kender,” fortæller den nyudnævnte professor i hospitalsfarmaci.

UDSMYKNING: Kunstneren HuskMitNavn har netop udsmykket Psykiatrisk Center Glostrup med intentionen om at skabe ro, med humor og med plads til at være menneske. Vi har kontaktet den anonyme kunstner for at få indblik i hans overvejelser om at skabe kunst til psykiatrien.

KULTUR-KASSEN: I et kønsløst konferencelokale på et cypriotisk hotel udspiller der sig lige nu en vaskeægte sensation, hvor den blot 20-årige usbeker Javokhir Sindarov har sat verdenseliten i skak til vægs.

PODCAST: Podcasten ´Ordet fanger´ sætter fokus på svindel med receptpligtig medicin og viser, hvordan sproglig manipulation kan få læger til at handle mod bedre vidende.

KULTUR-TEMPERATUR: I slutningen af januar blev Cees Stavenuiter udpeget som næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Gennem sine kulturoplevelser holder han fast i at være den lidt naive idealist, der husker sig selv på sine idealer. 

BØGER: Forstå dit nervesystem, så du ved, hvordan du skal reagere, når det bliver overbelastet. Det er hensigten med ny bog, men uklar formidling mudrer forståelsen. 

STREAMING: ’Pulse’ er en sæbeopera, der ønsker at favne både det kliniske liv på en akutafdeling og en speget kærlighedsaffære mellem to læger, som har udviklet sig til sag for HR. Der er dog ikke noget tidspunkt, hvor serien kan undslippe fornemmelsen af tarveligt B-fjernsyn. 

KULTUR-TEMPERATUR: Cykling er professor Andreas Røders store lidenskab uden for det urologiske speciale. Han misser sjældent TV-tid under Tour de France og har for nylig læst bogen om ’Rolf og Ritter’, TV2’s mangeårige kommentatorer under det store cykelløb.

TV: Fire unge medicinstuderende bliver ramt af kræft efter arbejde med dissektion af lig. DR-dokumentaren ’Den giftige tvivl’ afsøger grundigt, om formaldehyd kan være en overset sundhedsrisiko. Det er flot journalistik, der gør en forskel.

KULTUR-TEMPERATUR: Colitis-Crohn Foreningens nye direktør Mogens Damgaard elsker at se fodbold og er loyal fan af FCK – også selvom det går skidt for fodboldholdet for tiden.