Førstelinjebehandling med camrelizumab plus rivoceranib øger overlevelsen ved leverkræft

Førstelinjebehandling med PD1-antistoffet camrelizumab i kombination med VEGFR2-hæmmeren rivoceranib forbedrer overlevelsen for patienter med ikke-operabelt hepatocellulært karcinom sammenlignet med Nexavar (sorafenib).

Det viser data fra CARES-310-studiet, som er det første fase III-studie, der rapporterer betydelige overlevelsesfordele med kombinationsbehandlingen over for standard-TKI ved ikke-operabelt hepatocellulært karcinom i første linje.

I CARES-310-studiet, hvis resultater er publiceret i The Lancet, blev patienter med inoperabelt eller metastatisk hepatocellulært karcinom, som ikke tidligere havde modtaget systemisk behandling, randomiseret (1:1) til enten at modtage enten camrelizumab 200 mg intravenøst hver anden uge plus rivoceranib 250 mg oralt én gang dagligt (272 patienter) eller Nexavar 400 mg oralt to gange dagligt (271 patienter). De primære endepunkter var progressionsfri overlevelse (PFS) og samlet overlevelse (OS).

Ved den primære analyse for PFS var medianopfølgningen 7,8 måneder. Resultaterne viser, at den gennemsnitlige PFS blev signifikant forbedret med camrelizumab plus rivoceranib i forhold til Nexavar – nemlig 5,6 måneder mod 3,7 måneder (hazard ratio (HR) 0,52).

Ved interimanalysen for OS var medianopfølgningen 14,5 måneder. Her viste analysen, at den gennemsnitlige OS blev signifikant forlænget med camrelizumab plus rivoceranib versus Nexavar –  nemlig 22,1 måneder mod 15,2 måneder (HR 0,62).

Mulig ny førstelinje behandling

Alt i alt blev risiko for død reduceret med 38 procent, mens risikoen for progression eller død blev reduceret med 48 procent ved behandling med camrelizumab plus rivoceranib sammenlignet med Nexavar. Overlevelsesfordelene ved kombinationsbehandlingen blev understøttet af en signifikant højere responsrate og mere holdbare responser samt en højere grad af sygdomskontrol end i Nexavar-gruppen.

De mest almindelige grad 3 eller 4 behandlingsrelaterede bivirkninger var hypertension (38 procent i camrelizumab plus rivoceranib-gruppen versus 15 procent i Nexavar-gruppen), palmar-plantar erythrodysæstesisyndrom (12 procent versus 15 procent), øget aspartataminotransferase (17 procent versus fem procent) og øget alaninaminotransferase (13 procent versus tre procent).

Behandlingsrelaterede alvorlige bivirkninger blev rapporteret hos 24 procent af patienterne i camrelizumab plus rivoceranib-gruppen og seks procent i Nexavar-gruppen. Behandlingsrelateret død forekom hos to patienter; én patient i gruppen camrelizumab plus rivoceranib (multiple organ dysfunction syndrome) og én patient i Nexavar-gruppen (respirationssvigt og kredsløbskollaps).

På baggrund af resultaterne konkluderer forfatterne bag studiet, at den overordnede gunstige fordel-risiko-profil understøtter camrelizumab plus rivoceranib som en ny førstelinjebehandlingsmulighed for patienter med ikke-operabelt hepatocellulært karcinom, som ikke tidligere har modtaget systemisk behandling.