Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Nyt videnscenter for pankreaskræft står over for stor udfordring

Det nye Videnscenter for Medicinsk Behandling af Kræft i Bugspytkirtlen i Herlev har overtaget patienter fra Nordsjællands Hospital, og har i dag det største flow af de meget komplekse kræftpatienter i Danmark. Nu skal centeret sikre sig, at der er ressourcer og økonomi til at løfte den vanskelige opgave. 

Pankreaskræft står nemlig til at toppe listen over de mest dødelige kræftsygdomme de kommende år. Mens der har været store gennembrud inden for behandlingen af andre kræftformer, så har udviklingen af nye behandlinger mod pankreaskræft været i det små, og den gennemsnitlige overlevelse har næsten ikke set fremskridt. 41 procent af patienterne overlever kun 1,6 måned efter diagnose. 

Det nye videnscenter med base i Herlev søger nu at rykke forskningen, behandlingen og overlevelsen fremad med en tværfaglig samarbejdsstruktur og Danmarks største samling af patienter med kræft i bugspytkirtlen, fortæller Inna Chen, overlæge på Herlev og Gentofte Hospital og leder af det nyetablerede Videnscenter for Medicinsk Behandling af Bugspytkirtelkræft. 

Men opgaven bliver ikke let, for videnscenteret er ikke født med en pose penge, og Inna Chen og de andre, der står bag centeret, må derfor hele tiden tænke økonomi ind i arbejdet for at skaffe videnscenteret den finansielle og menneskelige ballast, der kan matche ambitionerne.

”Vi har fået virkelig stor opbakning og støtte fra regionen, hospitalsledelsen og Afdeling for Kræftbehandling på Herlev og Gentofte Hospital, og det er kun takket være dem, at vi har kunnet etablere centeret. Men vi har brug for penge og ressourcer til at drive ambitionerne og forskningen, hvis videnscenteret skal komme patienterne til gavn. Det store spørgsmål er derfor nu, hvordan vi får økonomien til at følge med,” siger Inna Chen, der vil arbejde ihærdigt sammen med kollegerne for at søge penge til videnscenteret. 

Samarbejde på tværs

Indtil videre har andre afdelinger på hospitalet hjulpet med biobanken, dyre biopsier og scanninger uden betaling, når forskningen er udgået fra hospitalet selv. Men sådan bør og skal det ikke være, og derfor er det pålæggende for Inna Chen, at der bliver søgt støtte til alle involverede, så videnscenteret og samarbejdspartnerne får de nødvendige ressourcer, der skal til for at løfte opgaven og ambitionerne i videncenteret, siger Inna Chen. 

”Patienter med pankreaskræft er meget syge, bliver ofte indlagt akut og har den højeste hospitaliseringsrate i forhold til andre kræftformer. Derfor er det vigtigt, at vi kan arbejde tværfagligt om patienterne, så de kan tilses på alle måder. Vi skal arbejde på at udvikle centeret, men det er også vores ønske, at vores samarbejdspartnere får flere ressourcer til denne gruppe patienter,” siger hun. 

Selv om videnscenteret nu er realiseret med navn, så er det fortsat vigtigt at få centeret til at samle ekspertise og erfaring, så det kan blive et centrum for pankreaskræft i Danmark, siger Inna Chen.

”Derfor har vi også overtaget patienter fra Hillerød Hospital, og vi samarbejder med Hvidovre, Bispebjerg og Frederikssund - hele Region Hovedstaden. Vi har desuden en aftale med Roskilde Sygehus og Region Sjælland. Hvis de har patienter, som de gerne vil have til eksperimental behandling på hospitalet i Herlev, så tager vi dem,” siger Inna Chen. 

Videnscenteret huser nu cirka en tredjedel af danske pankreaskræftpatienter og dermed flere af de komplekse kræftpatienter end noget andet sted i Danmark. Det giver en unik mulighed for at indgå i store internationale forskningsprojekter sammen med industrien, som kun vil blive tiltagende, forventer Inna Chen. Det kan også være vejen frem i forhold til at sikre økonomien for centeret, forventer hun. 

Kulminationen af flere års arbejde

Selv om receptionen for det nye videnscenter fandt sted 24. november 2022, så har arbejdet med at skabe rammerne været undervejs i mere end et årti.

Helt tilbage i 2008 tog professor Julia Sidenius Johansen initiativ til oprettelsen af en national biobank, hvor vævs-og blodprøver fra patienter med kræft i bugspytkirtlen blev indsamlet fra hele landet og opbevaret på hospitalet i Herlev. BIOPAC, som biobanken hedder, indeholder i dag prøver fra flere tusinde danske patienter og har leveret data til adskillige forskningsprojekter både herhjemme og i udlandet. BIOPAC er en hjørnesten i det nye videnscenter. 

Alligevel havde man ingen medicinske og kliniske investigator-initiererede forskningsprojekter haft på Herlev og Gentofte Hospital i 2015, og der havde kun været 1-2 forskningssamarbejder med industrien. 

Siden 2015 er det gået stærkt, og forskerne har i dag initieret mindst ét forskningsprojekt om året. Lige nu er der fem aktive behandlingsprotokoller, og man har inkluderet næsten 500 patienter i studierne og screenet dobbelt så mange. Det er mange patienter for et lille land med en sygdom med relativ lav incidens.

Kultur