Svend Hartling-modellen er taget ud af produktion

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Forskningsprojekt giver ny viden om DNA-stabilitet

Forskere fra Københavns Universitet har afdækket at bestemte proteiner stabiliserer beskadiget DNA og støtter kroppens celler i at reparere sig selv. Den nye viden forklarer blandt andet, hvordan personer med pådragne eller medfødte defekter i disse proteiner ikke kan bevare et stabilt DNA og udvikler sygdomme såsom kræft.

Det danske studie, som  er offentliggjort i Nature, viser, at to proteiner kaldet 53BP1 og RIF1 tilsammen opbygger et tredimensionelt ’stillads’ omkring de ødelagte DNA-strenge. Stilladset indfanger herefter specielle reparationsproteiner, som der kun findes få af i hver celle, men som er kritisk nødvendige for fejlfri DNA-reparation.

”Det er en unik opdagelse. Ved at forstå kroppens naturlige forsvarsmekanisme, kan vi samtidig bedre forstå, hvordan bestemte proteiner kommunikerer og indgår i et netværk for at reparere beskadiget DNA. Det giver os bedre mulighed for at undersøge, hvordan DNA-skader fører til sygdom, og designe lægemidler, der forbedrer behandlingen af patienter med ustabilt DNA,” siger centerdirektør professor Jiri Lukas fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research i en pressemeddelelse.

Opdagelsen af det stabiliserende protein-stillads blev gjort ved hjælp af et højt avanceret mikroskop, der tillod forskerne at visualisere objekter på størrelse med en tusindedel af bredden på et hår. Med den teknologi kan forskerne nu zoome helt ind på levende cellekerner og følge med i, hvordan det beskyttende proteinstillads bliver samlet og vokser frem omkring et DNA-brud.

Det omgivende miljø er vigtigt

Tidligere var antagelsen, at de omtalte proteiner kun arbejdede i DNA-skadens nærområde. Men ved hjælp af det kraftige mikroskop kan forskerne nu konstatere, at en fejlfri reparation af beskadiget DNA kræver en langt større, stabiliserende konstruktion. Groft omregnet svarer størrelsesforholdet mellem proteinstilladset og DNA-bruddet til forskellen mellem en basketball og et knappenålshoved.

At proteinstilladset er så meget større end bruddet, understreger ifølge forskerne, hvor vigtigt det er for cellen at stabilisere ikke alene DNA-skaden, men også det omgivende miljø. Simpelthen for at fastholde bruddet og holde DNA’et så intakt og uforstyrret som muligt.

Samtidig mener forskerne, at stilladsets størrelse øger sandsynligheden for at tiltrække cellens få, men højt specialiserede ’reparatører’, som står for selve udbedringen af skaden. Nemlig proteiner fra det såkaldte shieldin-netværk, som forskere fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ligeledes for nylig har identificeret.

Da forskningsgruppen i dette forsøg forhindrede celler i at opbygge proteinstilladser omkring beskadiget DNA, observerede de blandt andet, at store dele af det omkringliggende kromosom hurtigt faldt fra hinanden.

Det fik de DNA-skadede celler til at iværksætte alternative forsøg på at reparere sig selv. En desperat strategi, som langt hen ad vejen forværrede ødelæggelserne på arvematerialet, men som ifølge forskerne kan forklare, hvorfor personer, som mangler de vigtige stilladsproteiner, er tilbøjelige til at udvikle sygdomme som følge af ustabilt DNA.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift